fredag den 28. april 2017

TOQ Sommercamp 2017

Så er vi klar med endnu en spændende sommercamp for piger i årgang 2002 til 2009. Du kan læse meget mere om campen på dette link:


Hvis du er nysgerrig efter at se hvad der sker på campen, så kan du se stemningsvideo fra sidste års camp nedenunder:



torsdag den 16. marts 2017

Stjernespillerskolen på ekskursion

Torsdag d. 9/3-17 gæstede Team Odense Q, stjernespillerskolerne fra TPI og Boldklubben Marienlyst, Hjemly idrætsefterskole. Ca. 70 forventningsfulde piger, i alderen 9 til 13 år dukkede op til ”Shooting camp” en småregnende torsdag aften, et vejr som af nogen betegnes som perfekt fodbold vejr .
Det gjorde de fordi Marlene Kristensen, der i sig selv er fornemt selskab, havde inviteret en af stjernespillerskolernes absolutte ynglings gæste træner Søren Jensens og den professionelle Finske træner Paulina. Sammen skulle de 3 trænere, assisteret af den faste stab af stjernespillerskole trænere, tage pigerne igennem en 2 timer lang Shooting camp.
Paulina er i fodboldkredse kendt for hendes indlæring af sparke teknik hos yngre spillere og ved hendes station blev der nørdet til perfektionisme, med at øge kraften i sparket.
Efterfølgende skulle der på både Sørens og Marlenes station vises at der var kommet godt med kraft i støvlerne. Marlene og Søren fulgte godt op med to stationer hvor pigerne fik lov til at banke på kassen og sætte masser af mål i maskerne. Marlene havde også lokket to Hjemly målmænd (piger) til at træde i tøjet og blive sønderskudt af de ivrige piger. 

En god aften hvor alle piger fik sat mindst 50 kasser i rusen og alle fik prøvet det med ”en træner der talte et andet sprog”