fredag den 12. august 2016

Opdateres...

Klar - Parat - Start

Efter ugers hektiske forberedelse er Team Odense Q for alvor en realitet. Nu går det løs i både U18 DM og U16 Vest rækken og I kan være 100% sikker på at det kribler i både spillere og trænere for at komme igang.

U16 Vest: Kolding Q - Team Odense Q, kl. 11:00
Første hold i aktion for Team Odense Q nogensinde bliver vores U16 Vest hold med cheftræner Jeppe Abel i spidsen, som skal starte med Kolding Q på udebane. Ikke en nogen nem modstander, idet Kolding Q traditionalt er blandt de bedste pigehold i Jylland i de fleste rækker.

Men TOQ er på papiret rigtig godt besat i netop årgang 2001 og 2002. Så selvom der er 8 årgang 2001 spillere med i U18 DM truppen samt et par markante 2002 profiler på ferie, så sender vi alligevel en yderst interessant trup til Kolding:


U18 DM: Varde - Team Odense Q, kl. 15:00
Senere på eftermiddagen får Team Odense Q debut i U18 DM licensrækken. En milepæl for Fynsk fodbold at have et samarbejdshold med i den øverste ungdomsrække i landet. Trods en god generalprøve sidste søndag, så vil det helt sikkert blive svært i de jyske. Truppen er meget ung og har kun 2 årgang 1999 spillere som tidligere har prøvet at spille i DM rækken. Resten er unge og ihærdige årgang 2000 og 2001 spillere, som helt sikkert skal bruge lidt tilvending i DM rækken. Men truppen har masser af talent og de vil helt sikkert vokse med opgaven i løbet af sæsonen.

Holdopstilling til kampen mod Varde:


tirsdag den 5. juli 2016

TOQ Samarbejdspartner - Efterskolen Ved Nyborg

Så er vi klar til at præsentere næste samarbejdspartner som er Efterskolen ved Nyborg - i daglig tale EVN. Samarbejdet med EVN er langt fra nyt, da skolen de senere år har arrangeret turneringer og stillet faciliteter til rådighed for forskellige TOQ events. Blandt andet er det EVN der, ligesom sidste år, står for grill buffeten i forbindelse med Team Odense Q's sommercamp. Men nu har vi taget skridtet videre og formaliseret samarbejdet, således at fodboldpiger kan kombinere efterskoleophold med elitefodbold uden at det går ud over deres chancer på f.eks. U18 DM eller landshold.

Efterskolen Ved Nyborg
Fodboldlinjen hos EVN drives af nogle meget erfarne elitetrænere der samlet har mere end 800 divisions kampe på CV'et. Primusmotoren hos EVN er Kristoffer Johansen som til dagligt træner Dalums 2. division herre og har en fortid som professionel i udlandet - så ingen tvivl om at der diskuteres fodbold i tide og utide hos de ansvarlige hos EVN :)

De senere år har EVN fokuseret ekstra på pigefodbolden og opnået rigtig gode resultater både inden for pigernes personlige udvikling og rent resultatmæssigt i skoleturneringerne. Vi glæder os derfor til samarbejdet hvor vi i fællesskab ønsker at skabe optimale rammer for de TOQ piger som går på EVN. I skrivende stund har vi Ida Eriksen og Anne-Frida Grødem som begge er inde omkring U16 landsholdet, samt Anna Hyldig som har været fast bestanddel på Marienlyst årgang 2001 holdet de sidste mange år.

mandag den 4. juli 2016

På onsdag d. 6. juli er der igen mulighed for at prøve TOQ's nye tøjkollektion

Hej piger
Har I fået prøvet og bestilt det nye TOQ tøj?
Ellers har I mulighed for det på onsdag d. 6. juli - efter træning.
Jeg kommer på BM kl. 19.30, så kig ind hvis I er nysgerrige:-)

Er du forhidret eller har ønske til en anden dag, så giv mig et kald eller en sms på 3024 7879, så laver vi en aftale.

lørdag den 2. juli 2016

Første Team Odense Q hold i aktion

Første ikke-officielle kamp med Team Odense Q blev en intern træningskamp mellem kandidater til U18 DM holdet og kandidater til U16 Vest holdet. Og selvom vi er midt i en ferietid var det lykkedes at samle to slagkraftige hold, hvor "de unge" blev suppleret med Emilie H (3F Liga) og 3 BM drenge fra U15 vest holdet.
Kampen skulle primært bruges til at se de mange nye ansigter an, samt give trænerne en pejling på, hvordan den store sammenbragte talentmasse fungerer sammen. Temaet for kampen var da også primært introduktion til TOQ's spillestil og DNA, hvor vi ønsker piger som tør og vil spille fodbold.

Det skal vi love for at vi fik. Det var ikke til at se at de fremmødte TOQ piger i foråret repræsenterede mange forskellige klubber: Marienlyst (8), TPI (6), OB (4), Munkebo (1), Kolding Q (1) og Herlufsholm (1). Tværtimod var der overraskende godt spil flow, godt possessionspil og mange fine detaljer, som gav trænerne anledning til masser af ros. At vi så idag manglede flere U18 DM kandidater, 3 U16 landsholdspillere og 3 DBU U15 spillere viser bare at talentmassen i TOQ er enestående.

En fed start for Team Odense Q og os trænere, som efter det vi har set i dag har fået ekstra energi til at gøre 3 elitehold og 2 bredde hold klar til de spændende udfordringer i den kommende sæson.

/Trænerteamet TOQ

tirsdag den 28. juni 2016

Team Odense Q Talentcenter - Med masser af talent

Den forgange uge har vist at fundamentet i Team Odense Q er helt i top og at der er masser af talent at arbejde med de kommende år. Vi bringer her lidt stemningsbilleder fra den forgangne uges bedrifter og oplevelser...

U12 Piger Kerteminde Cup
Vores U12 piger var i aktion hele weekenden og endte med at vinde et flot trofæ og U12 rækken.


U11 Piger - International turnering i Bremen
U11 pigerne repræsenterede Team Odense Q og Danmark på fornemste vis ved at vinde en international turnering i Bremen med 3-0 over Slavia Prag i finalen.


U14 Piger - Jysk Mester
Den seje årgang 2002 fra TPI fortsatte de fornemme takter fra foråret med at vinde det Jyske mesterskab ved at slå Aab i finalen. Det må alligevel være lidt mærkeligt for jyderne at sende pokalen til Fyn....


U15 Piger - Pokalmester
Ovennævnte U14 piger fra TPI var også i den fynske U15 pokalfinale, men måtte kapitulere til de lidt ældre U15 piger fra Marienlyst.



TOQ - "TV Stjerner"
TV Stjerner er måske i overkanten, men ikke desto mindre havde vi 15 TOQ piger med til DR arrangement på Bryggen ifb med EM landskampene. Det blev en forrygende dag med U19 og U17 landstrænerne og flere "glimt" i baggrunden i DR studiet.
Pigerne var også med i dette DR indslag 

U16 Landsholdsamling
Weekenden bød også på den første U16 landsholdsamling. Desværre havde Ida E (skadet) og Anne-Frida (afbud) ikke mulighed for at deltage, så det blev kun Sarah og Laura F som kunne repræsentere Team Odense Q.
DM Streetfodbold 
Uden forhåndkoordinering havde piger fra både TPI og BM tilmeldt et hold til DM i Street Soccer. Begge hold gik videre til finalerne i København og som billedet viser er pigerne allerede godt integreret.

Nordic Cup i Norge
Sidst men ikke mindst så er Malaika ved at pakke støvlerne. Hun er udtaget til det nuværende U16 landshold som de næste 10 dage skal spille Nordic Cup i Norge. Vi krydser fingre for Danmark og Malaika!


lørdag den 25. juni 2016

Vil du prøve Team Odense Q's nye tøjkollektion?

Vi er godt i gang... Og på nuværende tidspunkt har 23 piger prøvet og bestilt tøjpakken til Team Odense Q. På mandag d. 27/6-16 kl. 17.30 er der igen mulighed for at prøve tøjet. Som de øvrige gange vil jeg befinde mig i området bag cafeen. Tager også trænertøjet med, så relevante trænere er velkomne til at kigge forbi også:-)