torsdag den 24. november 2016

Stor sæsonfinale i TOQ Stjernespillerskolerne

52 piger fra 12 klubber deltog i dette års sæsonfinale på Fodboldfabrikken for BM og TPI Stjernespillerskolerne . Udover en masser præmier, så sørgede et velmotiveret trænerteam godt suppleret af 3F Liga spillerne Emilie, Tenna, Annikka, Mathilde J & Fie for at alle piger blev inspireret og holdt varme i den kolde hal.


Se flere billeder og stemningsvideoer på
TOQ Stjernespillerskole BM eller TOQ Stjernespillerskole TPI




torsdag den 17. november 2016

TOQ Afslutning for ledere & træner

Fredag den 11. november blev den første træner & leder afslutning i TOQ regi afholdt. Bruno Geertsen var manden på stedet som har brygget nedenstående fyldige referat sammen.

Endelig var det blevet fredag og undertegnede havde glædet sig til weekendens klubarrangement - Team Odense Q’s første sæsonafslutning for trænere, hjælpere og andre frivillige omkring klubben. Bestyrelsen (og Nada) havde sørget for fin opdækning til 30+ velklædte samt rekvireret funklende fadølsanlæg og to kyndige bartendere til at holde tørsten for døren.
Vanen tro havde Bestyrelsesformand Bo Sundahl hevet en af sine utallige Powerpoint præsentationer ned fra Skyen, men heldigvis var de sidste 28 identiske diagram-slides erstattet med en interaktiv quiz om klubbens struktur og værdier. Begejstringen var derfor stor og kun bestyrelsesmedlem Claus Poulsen var mismodig, idet hans Nokia 7210 gav ham endnu flere udfordringer med quizzen end han i forvejen havde.
Quizzens ukronede mester blev Michael Genster - der til dagligt trænere U13/14 pigerne. Med en score på 6.348 point (6.341 point flere end Claus Bertelsen på en flot 30. plads) satte han både ældre og svagtvidende til vægs og kunne herefter lade sig hylde som Årets TOQ Orakel.
Så var scenen sat til en dejlig buffet fra Det Fynske Madhus ved Thomas Munk, der er en af hovedsponsorerne bag U18 DM holdet. Langtidssbraiseret nakkefilet, hjemmelavet ølbrød og laks med rygeostcreme var blot nogle af de utallige retter der blev disket op med - og det smagte himmelsk. Bedre sponsor kan klubben ikke ønske sig.
Som en spændingsmættet optakt til aftenens finale - The TOQ Award Show 2016, fortalte bestyrelsesmedlem John Bæksted nu lidt om processen bag klubbens licensansøgning. Med en række action-packed Powerpoint slides tryllebandt han det måbende publikum. Især pointen om, at DBU i den grad havde rost det professionelle arbejde bag licensansøgning, samt det faktum at TOQ allerede i sit første halve leveår havde overhalet eksisterende klubber på mange parametre - gik rent ind og skabte næsten tumultagtige scener blandt publikum bagerst i lokalet. Så det var til højlydte klapsalver at Formanden Bo Sundahl og bestyrelsesmedlem Claus Poulsen igen entrerede podiet for at uddele årets TOQ Awards.
Første pris gik til ungdomstræneren Amanda Pørksen, der bl.a. høstede stor ros for sine evner til at løse mangfoldige udfordringer og for sin væremåde generelt. Pris nr. to gik til Allan Liseth, der i den grad har fået Stjernespillerskolen i TPI op og køre. Og uden Stjernespillerskolerne er der ingen Team Odense Q - det blev nævnt mange gange i løbet af aftenen. Aftenens sidste pris gik til Janne Andersen, der yder en kæmpe indsats med mangt og meget i klubben. Til øredøvende klapsalver blev de tre fortjente vindere forlod scenen med hver sin gourmetkurv.

Efter Awardshowet havde herrelandsholdet en vigtig kvalifikationskamp mod mægtige Kasakhstan, Asiens ukronede betvinger og hjemland for selveste Borat. Trods den stolte fodboldhistorik kunne The Turquoiseblue Army ikke gøre noget mod et sprudlende dansk landshold der fortjent vandt 4-1. Pauseunderholdningen sørgede Claus Poulsen for. I bedste Rasmus Tanholdt stil stod han bag en formidabel one-take dogmefilm om TPI pigerne og deres viden om den nye klubfusion. Et mesterstykke der var lige i TOQ’s ånd udtrykte Bo Sundahl begejstret senere hen.


Aftenen sluttede med endnu en klassiker. Omkring kl. 23 var baren pludselig løbet tør for øl. En ellers sikker ”sejr” for klubben var ved at glide dem af hænde. Men så - som en lidet pæn trold ad en æske dukker Claus Bertelsen op med en ramme øl i favnen. En truende fiasko vendes med pludselig snarrådighed og hårdt arbejde til en fortjent sejr. Fuldstændig som banen . For TOQ er det nemlig ikke slut før den buttede skolelærer har sunget. Claus - du får helt sikkert min stemme som årets frivillig til næste sæsonafslutning!

søndag den 25. september 2016

Team Odense Q Klinikken er nu åben

Efter ugers forberedelser så er vores sundhedssektor for alvor ved at være i omdrejninger. Projektleder Morten Jensen har sammen med pigerne i vores sundhedssektor fået skruet et spændende koncept sammen, som vi tror og håber på kan blive en kæmpe gevinst for vores piger og trænere i Team Odense Q.
I kan læse meget mere om sundhedssektoren og aktiviteterne her




lørdag den 17. september 2016

Hvad sker der i kulissen?

Selv om det måske ikke altid ser sådan ud, så kan vi garantere at der konstant arbejdes i kulissen med at få alle de praktiske opgaver til at gå op i en højere enhed - og samtidig prøve at kigge fremad så vi fanger de værste problemer i opløbet. På den lange bane har vi selvfølgelig også mange overvejelser om, hvordan vi kan tune og forbedre konceptet, samarbejde med andre klubber og meget mere. Det bliver en af de spændende opgaver efter efterårs-sæsonen, når vi har haft tid til at evaluere på det første halve år i TOQ regi.

En ting er helt sikkert. Vi kan kun sikre et godt tilbud for både elite og bredde, hvis alle er parat til give lidt til helheden, når der er brug for det. Det skal være vores DNA - at man er stolt af at repræsentere og hjælpe TOQ uanset om det er som spiller på U18 DM, U18 Mester eller U15 Vest.

Vores helt store udfordring er løbende at informere nok om de mange aktiviteter og initiativer, der hele tiden er i gang. Vi ved at der er mange forældre og hjælpere som rigtig gerne vil følge med og bidrage. Derfor ligger vi så meget materiale som muligt ud på denne blog. Seneste info er stikord fra vores bestyrelsesmøde, som kan ses her: 
Selvom det sikkert giver anledning til endnu flere spørgsmål, så giver det forhåbentlig også lidt indsigt i hvad der arbejdes med i kulissen :)

fredag den 12. august 2016

Opdateres...

Klar - Parat - Start

Efter ugers hektiske forberedelse er Team Odense Q for alvor en realitet. Nu går det løs i både U18 DM og U16 Vest rækken og I kan være 100% sikker på at det kribler i både spillere og trænere for at komme igang.

U16 Vest: Kolding Q - Team Odense Q, kl. 11:00
Første hold i aktion for Team Odense Q nogensinde bliver vores U16 Vest hold med cheftræner Jeppe Abel i spidsen, som skal starte med Kolding Q på udebane. Ikke en nogen nem modstander, idet Kolding Q traditionalt er blandt de bedste pigehold i Jylland i de fleste rækker.

Men TOQ er på papiret rigtig godt besat i netop årgang 2001 og 2002. Så selvom der er 8 årgang 2001 spillere med i U18 DM truppen samt et par markante 2002 profiler på ferie, så sender vi alligevel en yderst interessant trup til Kolding:


U18 DM: Varde - Team Odense Q, kl. 15:00
Senere på eftermiddagen får Team Odense Q debut i U18 DM licensrækken. En milepæl for Fynsk fodbold at have et samarbejdshold med i den øverste ungdomsrække i landet. Trods en god generalprøve sidste søndag, så vil det helt sikkert blive svært i de jyske. Truppen er meget ung og har kun 2 årgang 1999 spillere som tidligere har prøvet at spille i DM rækken. Resten er unge og ihærdige årgang 2000 og 2001 spillere, som helt sikkert skal bruge lidt tilvending i DM rækken. Men truppen har masser af talent og de vil helt sikkert vokse med opgaven i løbet af sæsonen.

Holdopstilling til kampen mod Varde:


tirsdag den 5. juli 2016

TOQ Samarbejdspartner - Efterskolen Ved Nyborg

Så er vi klar til at præsentere næste samarbejdspartner som er Efterskolen ved Nyborg - i daglig tale EVN. Samarbejdet med EVN er langt fra nyt, da skolen de senere år har arrangeret turneringer og stillet faciliteter til rådighed for forskellige TOQ events. Blandt andet er det EVN der, ligesom sidste år, står for grill buffeten i forbindelse med Team Odense Q's sommercamp. Men nu har vi taget skridtet videre og formaliseret samarbejdet, således at fodboldpiger kan kombinere efterskoleophold med elitefodbold uden at det går ud over deres chancer på f.eks. U18 DM eller landshold.

Efterskolen Ved Nyborg
Fodboldlinjen hos EVN drives af nogle meget erfarne elitetrænere der samlet har mere end 800 divisions kampe på CV'et. Primusmotoren hos EVN er Kristoffer Johansen som til dagligt træner Dalums 2. division herre og har en fortid som professionel i udlandet - så ingen tvivl om at der diskuteres fodbold i tide og utide hos de ansvarlige hos EVN :)

De senere år har EVN fokuseret ekstra på pigefodbolden og opnået rigtig gode resultater både inden for pigernes personlige udvikling og rent resultatmæssigt i skoleturneringerne. Vi glæder os derfor til samarbejdet hvor vi i fællesskab ønsker at skabe optimale rammer for de TOQ piger som går på EVN. I skrivende stund har vi Ida Eriksen og Anne-Frida Grødem som begge er inde omkring U16 landsholdet, samt Anna Hyldig som har været fast bestanddel på Marienlyst årgang 2001 holdet de sidste mange år.

mandag den 4. juli 2016

På onsdag d. 6. juli er der igen mulighed for at prøve TOQ's nye tøjkollektion

Hej piger
Har I fået prøvet og bestilt det nye TOQ tøj?
Ellers har I mulighed for det på onsdag d. 6. juli - efter træning.
Jeg kommer på BM kl. 19.30, så kig ind hvis I er nysgerrige:-)

Er du forhidret eller har ønske til en anden dag, så giv mig et kald eller en sms på 3024 7879, så laver vi en aftale.

lørdag den 2. juli 2016

Første Team Odense Q hold i aktion

Første ikke-officielle kamp med Team Odense Q blev en intern træningskamp mellem kandidater til U18 DM holdet og kandidater til U16 Vest holdet. Og selvom vi er midt i en ferietid var det lykkedes at samle to slagkraftige hold, hvor "de unge" blev suppleret med Emilie H (3F Liga) og 3 BM drenge fra U15 vest holdet.
Kampen skulle primært bruges til at se de mange nye ansigter an, samt give trænerne en pejling på, hvordan den store sammenbragte talentmasse fungerer sammen. Temaet for kampen var da også primært introduktion til TOQ's spillestil og DNA, hvor vi ønsker piger som tør og vil spille fodbold.

Det skal vi love for at vi fik. Det var ikke til at se at de fremmødte TOQ piger i foråret repræsenterede mange forskellige klubber: Marienlyst (8), TPI (6), OB (4), Munkebo (1), Kolding Q (1) og Herlufsholm (1). Tværtimod var der overraskende godt spil flow, godt possessionspil og mange fine detaljer, som gav trænerne anledning til masser af ros. At vi så idag manglede flere U18 DM kandidater, 3 U16 landsholdspillere og 3 DBU U15 spillere viser bare at talentmassen i TOQ er enestående.

En fed start for Team Odense Q og os trænere, som efter det vi har set i dag har fået ekstra energi til at gøre 3 elitehold og 2 bredde hold klar til de spændende udfordringer i den kommende sæson.

/Trænerteamet TOQ

tirsdag den 28. juni 2016

Team Odense Q Talentcenter - Med masser af talent

Den forgange uge har vist at fundamentet i Team Odense Q er helt i top og at der er masser af talent at arbejde med de kommende år. Vi bringer her lidt stemningsbilleder fra den forgangne uges bedrifter og oplevelser...

U12 Piger Kerteminde Cup
Vores U12 piger var i aktion hele weekenden og endte med at vinde et flot trofæ og U12 rækken.


U11 Piger - International turnering i Bremen
U11 pigerne repræsenterede Team Odense Q og Danmark på fornemste vis ved at vinde en international turnering i Bremen med 3-0 over Slavia Prag i finalen.


U14 Piger - Jysk Mester
Den seje årgang 2002 fra TPI fortsatte de fornemme takter fra foråret med at vinde det Jyske mesterskab ved at slå Aab i finalen. Det må alligevel være lidt mærkeligt for jyderne at sende pokalen til Fyn....


U15 Piger - Pokalmester
Ovennævnte U14 piger fra TPI var også i den fynske U15 pokalfinale, men måtte kapitulere til de lidt ældre U15 piger fra Marienlyst.



TOQ - "TV Stjerner"
TV Stjerner er måske i overkanten, men ikke desto mindre havde vi 15 TOQ piger med til DR arrangement på Bryggen ifb med EM landskampene. Det blev en forrygende dag med U19 og U17 landstrænerne og flere "glimt" i baggrunden i DR studiet.
Pigerne var også med i dette DR indslag 

U16 Landsholdsamling
Weekenden bød også på den første U16 landsholdsamling. Desværre havde Ida E (skadet) og Anne-Frida (afbud) ikke mulighed for at deltage, så det blev kun Sarah og Laura F som kunne repræsentere Team Odense Q.
DM Streetfodbold 
Uden forhåndkoordinering havde piger fra både TPI og BM tilmeldt et hold til DM i Street Soccer. Begge hold gik videre til finalerne i København og som billedet viser er pigerne allerede godt integreret.

Nordic Cup i Norge
Sidst men ikke mindst så er Malaika ved at pakke støvlerne. Hun er udtaget til det nuværende U16 landshold som de næste 10 dage skal spille Nordic Cup i Norge. Vi krydser fingre for Danmark og Malaika!


lørdag den 25. juni 2016

Vil du prøve Team Odense Q's nye tøjkollektion?

Vi er godt i gang... Og på nuværende tidspunkt har 23 piger prøvet og bestilt tøjpakken til Team Odense Q. På mandag d. 27/6-16 kl. 17.30 er der igen mulighed for at prøve tøjet. Som de øvrige gange vil jeg befinde mig i området bag cafeen. Tager også trænertøjet med, så relevante trænere er velkomne til at kigge forbi også:-)

fredag den 24. juni 2016

Ny samarbejdspartner - Comfort Tours

Team Odense Q kan med stor glæde præsentere endnu en samarbejdspartner, idet Comfort Tours og Team Odense Q i dag har underskrevet en 2 årige eksklusiv samarbejdsaftale. Comfort Tours er allerede i dag en meget kendt bus aktør i den fynske elitesportsverden dog nok mest for sin OB bus, men har også samarbejde med bl.a. Marienlyst, OIK og det tidligere OB Kvinde Elite (3F).
Team Odense Q får derved en meget seriøs samarbejdspartner der er kendt for super service og som allerede i dag kender alt til transport af sports-elitehold. Denne eksklusivaftale sikrer Team Odense Q en langsigtet aftale omkring bustransport og en ny partner til projektet, idet Comfort Tours bliver holdsponsor for U16 Vest holdet.
Direktør Jesper Rasch Jensen for Comfort Tours udtaler: "Jeg er meget begejstret og imponeret over hele setup’et og værdierne i Team Odense Q. Derfor faldt det mig helt naturligt at lave en eksklusiv samarbejdsaftale der dækker over hele 2 år med mulighed for forlængelse, med en så seriøs pige klub. Jeg synes pigefodbolden er rigtig spændende og desværre også mange gange en overset del af fodbolden, jeg vil derfor med dette samarbejde gerne give Team Odense Q ’oplevelser med bus’ og derved optimale forberedelser før kampene på udebane. ”

Første tur sammen bliver til Gotha Cup i Sverige fra d.17-23 juli hvor 71 personer fra Team Odense Q deltagere.

/John Bæksted

søndag den 19. juni 2016

Team Odense Q - Fra A til Z

Sæsonen går på hæld, hvilket for rigtig mange fodboldpiger i OB, TPI og BM betyder at et spændende fodboldkapitel er slut. Det vil helt sikkert være både vemodigt og sørgeligt for mange ligesom at udsigten til at skulle have nye holdkammerater, ny træner og måske nyt træningssted kan virke overvældende - ja måske skræmmende.

Til gengæld kan vi glæde os over, at det endelig er lykkedes at etablere et talentcenter på Fyn som favner både bredde og elite - og som er bygget på samarbejde mellem flere klubber. Foreløbig en succeshistorie da vi har et tilbud til alle piger fra U15 til U18 i en aldersgruppe hvor mange pigehold desværre går i opløsning.

Vi har dog en kæmpe logistik opgave i Team Odense Q og der vil helt sikkert være piger der sportsligt eller socialt vil føle at de er kommet på den "forkerte hylde" efter sommerferien. Vores bøn til jer alle er derfor: kom med åbent sind + vær glad for de 80% som virker fra starten + hjælp med at få resten til at fungere + bak op om trænerene og respekter deres beslutninger. Vi er sikre på at vi om 3-4 måneder har et fantastisk tilbud til 90% af alle de piger som spiller i Team Odense Q - uanset niveau.

Vi har forberedt en masse information som kan læses i dokumentet "Team Odense Q - Fra A til Z" (se spalten til højre). Derudover bedes alle tilmelde sig Facebook gruppen "TOQ Information & Nyheder" hvor vi herefter vi holder jer opdateret med nyheder, træningskalendere mm. TOQ sommertræning starter allerede onsdag i næste uge, så hold øje med Facebook gruppen :)








søndag den 12. juni 2016

Et lille smugkig på Team Odense Q's nye tøjkollektion:-)


Højt humør under gårsdagens fotoshoot. Herunder vises lidt fra pigernes nye tøjkollektion fra Joma. Der er også kommet dragter til trænerne. Disse vises frem ved senere lejlighed. Følg med på TOQ'S blog, hvor der inden længe kommer nyt med hensyn til prøvning og bestilling.
Træningssæt
Kampsæt
Flotte er de:-)
Træningsdragt

Udebane kamptøj
Regnjakke

Godkendt

søndag den 5. juni 2016

Team Odense Q Samarbejdspartner – Hjemly Idrætsefterskole

Interessen for Team Odense Q har været overvældende siden vi annoncerede vores licensansøgning tilbage i marts måned. Det har ført til flere spændende bekendtskaber og samarbejdspartnere, som vi vil præsentere de kommende uger. Først skud i bøssen er:


Hjemly Idrætsefterskole
Efterskoler er for mange fodboldspiger en enestående mulighed for at dyrke sin hobby (næsten) som en professionel fodboldspiller med mange træningspas om ugen. Det har efterskolerne opdaget og er de senere år begyndt at specialisere sig mere indenfor forskellige sportsgrene. På Fyn er det mest Hjemly og EVN som har gjort sig bemærket på pigesiden, hvor f.eks. Hjemly har to tidligere kvindelige landsholdsspillere ansat som lærere og trænere på fodboldlinjen.
For Team Odense Q har det været vigtigt at formalisere samarbejdet, således at fodboldpiger kan kombinere efterskoleophold med elitefodbold uden at det går ud over deres chancer på f.eks. U18 DM eller landshold. Det er derfor en stor glæde at præsentere Hjemly som Team Odense Q partner og en aftale der sikrer:
  • Pigerne kan komme til træning i TOQ mandag og torsdag og Hjemly sørger for transporten ind til Odense. I første omgang gælder ordningen 4 piger per sæson.
  • Pigernes træningskalender planlægges i fællesskab af Hjemly og TOQ, så pigerne ikke selv skal vælge mellem klub eller skole.

Aftalen gælder også andre arrangementer, hvor TOQ og Hjemly vil bakke op om hinandens arrangementer, fodboldcamps mm – ligesom at Hjemly bliver officiel holdsponsor for Team Odense Q U15 Vest holdet.

Team Odense Q er sikre på at dette samarbejde bliver til stor gavn for de talenter som gerne vil kombinere efterskoleophold med elite fodbold på øverste hylde. 


Endelig skal vi lige slå et slag for Hjemlys fodboldcamp, hvor der allerede er flere Team Odense Q piger tilmeldt.

Hjemly - Fodboldcamp for piger – FÅ PLADSER TILBAGE
To tidligere landsholdsspillere kridter banen op og står i spidsen, når Hjemly Idrætsefterskole på Fyn arrangerer Fyns fedeste fodboldcamp for piger fra den 26. juni til den 30. juni 2016.
Næsten 170 landskampe tilsammen og deltagelse ved både OL, EM og VM har Merete Pedersen og Marlene Kristensen. Det er dermed to erfarne fodboldspillere, der står klar til at udfordre dig med fem dages intensiv og sjov fodboldtræning. Campen er for dig, der er vild med fodbold og har afsluttet 6., 7. eller 8. klasse.
For mere information se Hjemly Fodboldcamp

lørdag den 4. juni 2016

Dokumenter og informationsmateriale opdateret

Som tidligere beskrevet er det vores hensigt at dele al vores materiale og beskrivelser på denne blog. Vi har netop opdateret vores Samarbejdspolitik (tidligere rekrutteringspolitik) og vores Organisations plan.

Begge dokumenter kan findes til højre på denne blog. Kommentarer og feedback er altid velkommen.

tirsdag den 31. maj 2016

Sidste nat med kliken (DBU U15)

I disse dage afgøres det, hvilke piger som kommer igennem nåleøjet til U16 landsholdet. Ca 40 U15 piger fra hele landet er samlet til den sidste samling i DBU U15 regi i Tilst. Umiddelbart efter denne samling udtages omkring 24-26 spillere til den nye U16 landsholdstrup som har første samling den 26. Juni.
Fyn er rigtig godt repræsenteret med hele 7 spillere:

Fra ventre er det Melissa Salicevic (Middelfart), Sascha Nielsen (Tåsinge), Sarah Sundahl (Marienlyst), Anne Frida Grødem (Tåsinge), Ida Eriksen (Marienlyst), Julie Jensen (Marienlyst) og Laura F Worsøe (Marienlyst).

Vi krydser fingrer for dem alle!

tirsdag den 17. maj 2016

Team Odense Q Elite Cup

2. pinsedag bød Team Odense Q/Marienlyst til Elite cup for U12 piger. 

Til stævnet var en række klubber med gode U12 pigehold inviteret til at komme til endagsstævne 
med en masse pigefodbold med god energi og ikke mindst god modstand. 

Fælles for flere af de deltagende hold er nemlig at der desværre er mangel på udfordrende kampe mod andre U12 pigehold i DBU-tuneringen. De stiller derfor op i enten en U13 pigerække eller i en drengerække, for at få den modstand der kan hjælpe til at udvikle spillet. 
Det er f.eks. tilfældet hos vores Marienlyst U12 elite piger, der stiller op i U11A drengerækken.

Ialt 8 hold deltog i vores Elite Cup.  
Hvidovre, Sundby, Løjt/HFK, Kolding BK, ATI, Varde, Strib og Team Odense Q/Marienlyst.

Konceptet var gode intense kampe med masser af tempo og fight. 
Hvert hold spillede 6 kampe af 20 minutters varighed.

De indledende puljer: 
Pulje A: Strib, Sundby, Kolding og ATI.      Pulje B: Marienlyst, Varde, HFK og Hvidovre.

De indledende kampe blev nogle tætte kampe, med god energi. 
Faktisk endte 6 ud af de 12 indledende kampe uafgjorte. 
Hvilket er et bevis på at alle fik kampe med god modstand. 
Og det var et af formålene med vores stævne. 

Efter en god frokostpause blev holdene delt op i en guld og en sølvpulje. 
Strib, Sundby, Varde og Marienlyst gik videre til guldpuljen
ATI, HFK, Kolding og Hvidovre dannede sølvpuljen.

Vores piger fra Marienlyst startede mod Strib, der i tuneringen spiller U13mesterpigerækken her på Fyn.
Det blev en god lige kamp, som Strib pigerne vandt 1-0.
De to øvrige Marienlystkampe i guldpuljen blev vundet. 3-0 over Varde, som vi spillede 1-1 mod i indledende. Og 4-1 over Sundby i den sidste kamp. 
Sideløbende med at Marienlyst spillede deres sidste kamp mod Sundby, spillede Strib mod Varde på banen ved siden af. Strib havde vundet 1-0 over både Marienlyst og Sundby og førte derfor puljen, men Varde scorede til 1-0 mod Strib, og så stod tre hold lige på både i point og indbyrdes, og målscoren skulle derfor i spil.  

Men Strib udlignede til slutresultatet 1-1 
og blev derved fortjente vindere 
af Team Odense Q Elite Cup. 
Marienlyst vandt en flot 2. plads 
og Varde blev nummer 3. i guldpuljen.


I Sølvpuljen vandt pigerne fra ATI alle deres tre kampe og kunne dermed tage en flot pokal med hjem.

Det var en dejlig dag med god stemning og U12 pigefodbold af rigtig god kvalitet.
Der er også kommet flere positive tilbagemeldinger fra de deltagende hold, så det er absolut ikke sidste gang vi byder velkommen til Team Odense Q Elite Cup her i Marienlyst.   






søndag den 15. maj 2016

Næste generation Team Odense Q piger godt på vej

DBU U14 samling
Denne weekend afholdt DBU sit årlige weekendsamling hvor DBU Fyn og DBU Sjælland krydser klinger indbyrdes og en mindre hær af DBU trænere observerer og vurderer pigerne. Det blev desværre ikke til nogen sejre for DBU Fyn trods det at de i lørdagens to kampe mod Sjælland Vest (1-1) og et Tysk hold (1-2) var meget dominerende. Søndagens kamp endte også 1-1 og skulle ifølge pålidelige observatører have været en meget lige affære.
At Team Odense Q har mange piger som er godt på vej kan ses af DBU’s spillertrup. Hele 12 piger er allerede tilknyttet TOQ mens Rebekka (OKS) og Arne (Munkebo) regelmæssig træner med for at få ekstra sparring.

Inden længe udtager DBU de piger som efter sommerferien skal fortsætte på DBU's U15 centre. Vi krydser fingre for alle de fynske piger... og lidt ekstra for TOQ pigerne.

DBU Inspirationstræning for U13
Samtidig med DBU samlingen i Tårup afholdt Team Odense Q en DBU inspirationstræning for årgang 2003, som skal ind og prøve kræfter med DBU efter sommerferien. Formålet med denne inspirations træning er dels at motivere pigerne til at give den en ekstra skalle i sommerferien og dels at afmystificere DBU udtagelserne lidt. Vi oplever ofte piger som er meget nervøse til disse udtagelser da de hverken kender spillere, trænere eller øvelserne.
Selvom arrangementet blev til med kort varsel lykkedes det alligevel at samle 21 ihærdige piger – dvs ca 25% af de piger som normalt indstilles til DBU og skal kæmpe om 30-40 pladser på det fynske U14 center. Igen var Team Odense Q godt repræsenteret med 6 piger fra TPI og 4 piger fra Marienlyst.

Team Odense Q Elite Cup for U12
Endelig arrangerer Team Odense Q med Michael Callesen som den store primusmotor Elite Cup for årgang 2004 pinsemandag. Det er lykkedes Michael at samle nogle af landets bedste hold til denne spændende udfordring for vores U12 piger, som til daglig spille i U11 drenge mesterrækken. De deltagende hold er:
Fyn:  Team Odense Q (Marienlyst), Strib
Jylland: Kolding Q, ATI Fodbold, Varde, Løjt / HFK
Sjælland: Sundby, Hvidovre.

I kan læse meget mere om stævnet her: Team Odense Q Elite Cup : 
Mød op og støt pigerne pinsemandag!

fredag den 6. maj 2016

Fuld tryk på Team Odense Q Stjernespillerskoler

Et af de store projekter for Team Odense Q i foråret var opstarten af Stjernespillerskole nummer 2 i TPI. Stjernespillerskolen i BM har fungeret med succes i et år, men det er altid spændende om et velfungerende koncept kan kopieres til et andet miljø og med andre trænere.

Heldigvis er eventuelle bekymringerne blevet gjort til skamme. Begge skoler har været i gang i over en måned og med stor succes. TPI piger, forældre og trænere har under kyndig vejledning af Morten Jensen og erfarne BM "skolelærer" givet den fuld gas og har taget Stjernespille universet til sig med åbne arme.
Pga helligdagen torsdag i denne uge blev de to skoler slået sammen og gennemført fredag i TPI. Billederne nedenunder taler vist for sig selv.




Vi har også fået de første piger igennem level 5. Senest Amalie Blåsvær, som dermed kunne iføre vores nyeste tiltag: En "Team Odense Q Stjernespiller Approved" T-Shirt


Fakta om Stjernespillerskolerne
TPI Stjerne spillerskole: Ca 42 deltagere. Træning hver fredag
BM Stjerne spillerskole: Ca 48 deltagere. Træning hver torsdag
Deltagende klubber: BM, TPI, Morud, OKS, Munkebo, Aarup, Ubberud, Fjordager, Søhus-Stige

fredag den 15. april 2016

Team Odense Q har fået tildelt U18 DM Licens

Efter lang tids venten, så er spændingen endelig udløst. Det blev som håbet en stor dag for Team Odense Q og Fynsk Pigefodbold, da Fyn med en U18 DM licens er tilbage på øverste hylde i dansk pige ungdomsfodbold.



En STOR tak til alle de personer som har bidraget til at Team Odense Q kunne etableres og komme i mål med licensansøgningen. Vi er godt klar over at arbejdet først for alvor starter nu, hvor licensen er tildelt. Men i den kommende weekend hviler vi på laurbærrerne og nyder at at første etape er vel overstået. 

Yderlige information kan læses på dbu.dk
http://www.dbu.dk/Nyheder/2016/April/licens_u18p

God weekend til alle!

Team Odense Q
John Bæksted
Morten Jensen
Claus Poulsen
Bo Sundahl

søndag den 27. marts 2016

Overvældende start på Stjernespiller fodboldskolerne

Vores stjernespiller fodbold-skole var oprindelig designet til ca 30 deltagere, hvilket vi vurderede passede godt med efterspørgslen og de praktiske rammer. Men selvom i vi til denne sæson udvider med endnu en fodbold-skole i TPI, så har vi måtte revurdere max grænsen, da interessen til sæson 3 har været mere end overvældendende. Med 49 tilmeldte deltagere i Marienlyst og 41 deltagere i TPI fra i alt 9 forskellige klubber, så har vi omkring 90 pigespillere i gang med ekstra træning, træningskort og jongleringer. Det er vi både stolte og glade for og glæder os vild meget til at følge pigernes udvikling i foråret.
Skærtorsdag var der opstart på den første fodbold-skole med forældre introduktion og næsten to timers intens teknisk træning. Samtidig høstede mange af pigerne deres velfortjente is præmie da rekorderne de sidste 14 dage er væltet ind til vores koordinator.





Billederne taler næsten for sig selv.

Vi havde også de første piger som blev introduceret til DBU’s teknikmærker, da de er ved at være igennem alle Stjernespiller skolens teknikkort (level 1 til level 5). Det bliver i første omgang Freja og Karen vi slipper løs med bronzemærkerne. De har nu 3 måneder til at komme i gennem DBU 12 krævende eksaminer.


lørdag den 12. marts 2016

Tilmelding til Sommer Camp i uge 31 er fuld gang

Hvad enten du drømmer du om at snuse landsholdspilleres erfaringer eller blot få ny inspiration i sommerferien, så er Team Odense Q's Sommer Camp det indlysende valg i uge 31. Morten Jensen har igen formået at samle et yderst kompetent og - med pigeøjne - meget spændende trænerteam omkring fodbold campen. I flæng kan nævnes:
  • Thomas Hansen, P Licens og cheftræner for OB's 3F Liga
  • Maj-Britt Henningsen, U23 landsholdspiller og 3F Liga
  • Marie Maj Madsen, U23 landsholdspiller og 3F Liga
  • Emilie Henriksen, U19 landsholdspiller og 3F Liga

Hvordan ser fremtidens pigefodboldspiller ud?
Temaet i år er "Hvordan ser fremtidens pigefodboldspiller ud, og hvad kræves der af en spiller, for at begå sig i internationalt top fodbold.". Her vil cheftræner Thomas Hansen, sammen med en række af hans 3F Liga piger guide os gennem en uge med fuld fart og høj intensitet. 

Du kan se hele træner teamet og læse mere om konceptet i denne folder:

Status på tilmeldinger
Fodbold campen har plads til ca. 80 spillere, så du skal ikke vente for længe med at tilmelde dig. Til højre på denne blog kan du se status på hvem - og hvor mange - spillere som har tilmeldt sig campen.

Emilie Henriksen i aktion for OB's 3F Liga

fredag den 26. februar 2016

En stor dag - Licensansøgning afleveret

- Piger kan ikke spille fodbold... (4 år siden)
- Piger kan ikke heade... (3 år siden)
- I kan umuligt at få licens... (2 år siden)
- Førstegangs ansøgere får aldrig licens... (1 år siden)

Der findes åbenbart mange uskrevne regler i pigefodbolden, som vi ikke kender i Team Odense Q. Vi har masser af piger som både kan spille fodbold og heade - og efter 14 hektiske dage har vi afleveret en licensansøgning til DBU, som efter vores overbevisning opfylder alle de formelle krav til licensen.

Det eneste vi ikke helt er herre over at den fodbold faglige vurdering af vores spillermateriale. Dette skulle DBU vurdere i dag i form af en gæstetræning med DBU instruktører. Da vi samtidig havde sat denne fredag som deadline for at aflevere licensansøgningen og arrangeret integrationstræning med OB pigerne, så var der heftig aktivitet i Marienlystcentret. Et par hurtige stikord

  • 46 piger fra årgang 99 til 2002 på banen hvoraf 22 trænede med DBU instruktører
  • 8 Team Odense Q trænere og ledere i aktion
  • Rundtur til nye forældre
  • Mange forældre og andre nysgerrige
Den store tilslutning og det faktum at Marienlyst 2 divisions hold stopper træningen ½ time før tid for at give plads til vores pigearrangement viser at dette fynske pigeprojekt nyder stor opbakning fra mange sider. Det er vi i ledelsen yderst taknemmelige for.

Hvad er prognosen for licens?
Selvom vores spillermateriale er på den unge side til U18 DM, så er vi meget optimistiske med at få licens. Indtil videre har vi kun fået god feedback fra DBU på det de har set - og kigger man på potentialet til de kommende år, så har Fyn på pigesiden aldrig tidligere kunne samle så mange fodboldpiger, ildsjæle og klubber under samme hat. Men licensansøgningen er afleveret og der er kun tilbage at afvente DBU's vurdering, som kommer omkring 1. maj... 

Lidt stemningsbilleder fra dagen
Licensansøgning - Indholdsfortegnelse

Overdragelse af licensansøgning

Scouts?

Observatører

22 spillere under observation

Integrationstræning med OB