søndag den 19. juni 2016

Team Odense Q - Fra A til Z

Sæsonen går på hæld, hvilket for rigtig mange fodboldpiger i OB, TPI og BM betyder at et spændende fodboldkapitel er slut. Det vil helt sikkert være både vemodigt og sørgeligt for mange ligesom at udsigten til at skulle have nye holdkammerater, ny træner og måske nyt træningssted kan virke overvældende - ja måske skræmmende.

Til gengæld kan vi glæde os over, at det endelig er lykkedes at etablere et talentcenter på Fyn som favner både bredde og elite - og som er bygget på samarbejde mellem flere klubber. Foreløbig en succeshistorie da vi har et tilbud til alle piger fra U15 til U18 i en aldersgruppe hvor mange pigehold desværre går i opløsning.

Vi har dog en kæmpe logistik opgave i Team Odense Q og der vil helt sikkert være piger der sportsligt eller socialt vil føle at de er kommet på den "forkerte hylde" efter sommerferien. Vores bøn til jer alle er derfor: kom med åbent sind + vær glad for de 80% som virker fra starten + hjælp med at få resten til at fungere + bak op om trænerene og respekter deres beslutninger. Vi er sikre på at vi om 3-4 måneder har et fantastisk tilbud til 90% af alle de piger som spiller i Team Odense Q - uanset niveau.

Vi har forberedt en masse information som kan læses i dokumentet "Team Odense Q - Fra A til Z" (se spalten til højre). Derudover bedes alle tilmelde sig Facebook gruppen "TOQ Information & Nyheder" hvor vi herefter vi holder jer opdateret med nyheder, træningskalendere mm. TOQ sommertræning starter allerede onsdag i næste uge, så hold øje med Facebook gruppen :)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar