mandag den 8. februar 2016

U18 DM Licens - hvor svært kan det være?

Der er sikkert mange, der undrer sig over, at det kan være så svært at få licens til U18 DM rækken. Men der er ikke noget at sige til, at DBU stiller store krav til licensansøgerne. Dels så ønsker man at klubberne etablerer bæredygtige elitemiljøer for piger, som holder mere end nogle få år - og dels følger der et tilskud på 100-120.000 med i kølvandet på en licens.

Hvad kræver DBU?
En stor del af licenskravene er at man har beskrevet sin organisation og røde tråd i talentudviklingen. Dvs emner som:

  • Udviklingsprogram for ungdomsspillere
  • Aktivitetsprogram for de enkelte årgange
  • Organisering af ungdomsafdelingen
  • Rekrutteringspolitik
  • Samarbejdpolitik for trænere
Af de mere hardcore licenskrav gælder at man skal bl.a. have
  • Pigehold i alle årgange
  • Piger som deltager omkring landshold eller talentsamlinger
  • Adgang til kunstgræsbane
  • U18 DM træner med A licens
  • Tilknyttet fysisk træner
  • Tilknyttet fysioterapeut
  • Studie- og lektielæsningsfaciliteter
Kravene er delt op i A krav og B krav, hvor A kravene skal være opfyldt. B kravene kan dispenseres, hvis der er lavet en handlingsplan for at opfylde kravet inden for overskuelig fremtid.


Hvor langt er Team Odense Q nået?
Vi er nået rigtig langt og er stort set i mål. Vi mangler stadig en del skrivearbejde, men opfylder umiddelbart alle kravene i manualen. Det eneste vi ikke selv er herre over er vurderingen af vores spillermateriale, men her mener vi også vi har et rigtig godt udgangspunkt. Deadline for ansøgningen er 1. marts. Vi glæder os.

Hvis du er nysgerrig på at se alle detaljer angående licensmanualen så kan du finde dem på nedenstående link:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar